Italiens hemmelige vine

DKK245.00

Med en smule nysgerrighed i rygsækken kan det hurtigt blive en god investering at droppe de oplagte vinvalg og søge uden for de traditionelle områder. Her finder du inspiration til fantastiske og vidunderlige vinoplevelser med italienske kvalitetsvine fra Valtellina-dalen, Etnas skråninger, Alto Piemonte samt Aglianico-vine fra Campanien og Basilicata.

Interessen for vin er stigende i Danmark, og især interessen for italiensk vin er vokset over de seneste år. Italiens hemmelige vine tager læseren på en rejse gennem nogle af Italiens mindre kendte vinområder og præsenterer vine, vingårde og druer, der ikke kendes i den brede offentlighed og i nogle tilfælde heller ikke af vinentusiasten, men hvor vinene er af høj kvalitet.

Mange af vinene kan købes i Danmark – enten direkte i en butik eller online – og alle vinene er tilgængelige inden for EU. Der vil i bogen være en liste ved hver vingård over de danske importører.

Bogen sætter kvaliteten i centrum og med dette udgangspunkt inspirerer, motiverer og tilvejebringer den viden og indsigt om storslåede vine uden for den italienske vinhovedvej. Vin skal smages og nydes og forhåbentlig sætte mærkbare aftryk i smagsløgenes erindring. De vine, som bliver præsenteret i bogen, bibringer ofte større vinoplevelser end de gængse vine og er med sikkerhed meget billigere end de kendte, dyre etiketter. Hemmeligheden bag den store vinoplevelse er at kende de mest kvalitetssøgende og kvalitetsbevidste vingårde, hvilket er udgangspunktet i bogen.

Vin er ofte en indforstået verden, men forfatteren præsenterer emnet, så alle kan deltage, uden at der bliver givet køb på fagligheden. Vinkvalitet og personlig smag tages under behandling, før vinområder, vine og vingårde præsenteres, og dermed afdramatiseres det vinsnobberi, der ofte ledsager vindrikning.

Billig luksus er en umulig ligning, men der ingen grund til at betale mere end højest nødvendigt for den. Det er i dette lys, at denne bog skal finde sin berettigelse. Den gør det muligt for læseren at finde frem til den højeste kvalitet inden for hvert vinområde og hver vintype, og læseren motiveres til at smage med og selv bedømme undervejs.

Ikke på lager

Kategorier: ,

Kære kunder.

Gourmandiet A/S er under afvikling og har derfor indstillet alle aktiviteter.

Efter mange år med vækst, ramte nedlukningen Gourmandiet rigtig hårdt. Fra den ene dag til den anden forsvandt langt over halvdelen af omsætningen.
Coronakrisen har virkelig sat sine spor i virksomheden og vi har kæmpet en indædt kamp for at få skabt nogle nye forretningsområder, som erstatning for dem der forsvandt.

Næsten et år med afspærring af Østerbrogade har ikke gjort det nemmere for butikken. Og den nye krise med inflation og prisstigninger gør, at vi ikke kan se anden udvej end at lukke virksomheden.

​***

TAK til alle jer der har støttet og bakket os op.

TAK til vores faste og trofaste kunder. Vi er kede af at I må undvære vores varer.
TAK til vores seje medarbejdere, der også har kæmpet for det.
Vi sender de bedste anbefalinger med og ønsker jer god vind.
TAK for godt naboskab til Lotte, Katja, Cathrine, Bo, Katrine og alle jer andre i Rosenvængets Allé 😊

***

Philipson Wine overtager vores lokale og I kan godt glæde jer til en flot og velassorteret vinforretning.

***

TIL JER DER HAR BESTILT MAD ELLER VARER
Vi må desværre annullere alle ordrer.
Der bliver ikke hævet penge for online bestillinger, som endnu ikke er leveret. Jer der har bestilt catering vil modtaget et telefonopkald i løbet af de næste dage.

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til info@gourmandiet.dk

De bedste hilsner fra
Peter og Sisse

Gæt hvor du får den perfekte bøf!

Se her

×
Nyhedsbrev
Bestil varer
Kontakt os